Saltet mandler

Vandmelonsalat med blåbær og saltet græskarkerner

Jeg kunne fornemme en rimelig stor interesse for opskriften på denne salat, så derfor skal I da naturligvis have den. Dog var det ikke lige planen, så jeg har ikke fået taget nogle decideret billeder til bloggen, så det bliver bare dem jeg tog med min mobil og det blev ikke til mange. Opskriften er den halve mængde, af det I ser på billedet. Jeg skulle lave salat til 18 mennesker, så det blev en stor portion, derfor har jeg her halveret opskriften, så den bliver mere moderat. Salaten kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet, så I kan spise den flere dage i træk til enten aftensmad eller til frokost.

Udover vandmelon består salaten blandt andet af lidt blandet grøntsager, blåbær og græskarkerner. Jeg har købt nogle saltet græskarkerne, som smager skønt og som passer rigtig godt til salaten. Hvis I ikke kan finde saltet græskarkerner, så kan I sagtens lave dem selv. I kan gøre på samme måde, som når man laver saltet mandler eller andre nødder – prøv denne opskrift.

OPSKRIFT

Ingredienser

1/2 spidskål

2 håndfulde blandet salatblade

300g vandmelon

100g blåbær

70-80g edamame bønner

1/3 agurk

1 stor håndfuld saltet græskarkerner

0,5 tsk. god rapsolie

10 dråber god eddike (eks. æbleeddike) eller citronsaft

 

Fremgangsmåde

  1. Snit spidskål meget fint og bland det sammen med salatbladene.
  2. Vend olie og eddike i kålblandingen og lad det stå 5 minutter – smag det til.
  3. Kom de frosne edamame bønner i en skål med varm vand samt lidt salt og lad dem tø op. Når de er optøet, hælder I vandet fra, drysse lidt salt og citronsaft over bønnerne og kommer dem i salaten.
  4. Snit agurk og vandmelon i mindre tern og kom dem i salaten sammen med blåbær. Vend det hele sammen og top med de saltet græskarkerner.
  5. Jeg serverede lidt feta til salaten, men kom det ikke oven på, da jeg vidste flere ikke kunne lide feta, men det passer rigtig godt til salaten og den hvide farve vil kun gøre salaten mere indbydende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Saltet mandler