Min vægttabsrejse: Fra str. 58/60 til 42/44

Madplan uge 25

Så blev det igen søndag og det er som sædvanlig tid til næste uges madplan. Næste uges retter bliver en blanding af opskrifter som allerede ligger på bloggen, og som jeg har linket til længere nede i indlægget, samt nye opskrifter som I desværre ikke kan finde på bloggen. Vejret skulle ikke blive overdrevet godt i næste uge, så jeg planlægger ikke at grille, men hvis det bliver høj solskin er der mulighed for at det ændres.

Næste uges madplan bliver en blanding af både pizza og en pasta ret, hvilket er noget jeg laver meget meget sjældent, men nu har jeg lyst og jeg fandt samtidig en pose bønnespaghetti i mit skab, så tænkte det var på tide at få lavet en pastaret. Derudover byder ugens aftensmad også på et par salater samt en klassiker, og en af mine favoritretter, gammeldags kyllingesteg.

Madplan uge 25

Mandag: Gammeldags kyllingesteg med kogte grøntsager

Tirsdag: Kål wraps med grillet oksekød strimler og peberfrugt toppet med creme fraise og guacamole

Onsdag: Ceasar salad

Torsdag: Cremet bønnepasta med kylling, spinat og cherrytomater

Fredag: Hakkebøffer i paprikasauce

Lørdag: Ikke hjemme

Søndag: Pariserbøf med det hele eller pizza

Opskriften på gammeldags kyllingesteg kan I finde inde på bloggen og den ligger lige her. Derudover ligger opskriften på ceasar salad også på bloggen, og den kan I finde her. Jeg har ingen opskrifter på kål wraps liggende, men et par stykker på forskellige wraps og de opskrifter kan I finde her og her. Som sagt har jeg ikke mange pastaretter liggende på bloggen, jeg har faktisk kun én og den opskrift kan I nuppe her. Derudover har jeg en del opskrifter på pizza, hvor det dog er bundene som er forskellige. Med fyldet er jeg ikke så opfindsom, jeg kan bedst lige min pizza med skinke og ost, men jeg har mange gangen eksperimenteret med pizzabunde, som er lavet på blandt andet sød kartoffel, blomkål, hytteost og en koldhævet grov dej. Jeg har her samlet et indlæg med alle mine pizzabunde opskrifter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min vægttabsrejse: Fra str. 58/60 til 42/44