Rocky Road
Rocky Road er egentlig lidt underligt og er ofte noget jeg laver, hvis jeg har smeltet chokolade tilovers og synes det er synd at smide det ud. Rocky Road består af lidt forskellige lækkerier som nødder, skum, karamel, kiks eller lignende, som man vender i smeltet chokolade.
Disse stykker består af lidt forskellige nødder som saltet mandler, hasselnødder og peanuts, men I kan sagtens bruge andre slags nødder, hvis I foretrækker det. Derudover er der tilføjet lidt sukkerfri skumfiduser samt et par soft barer fra EASIS. Tit knækker jeg ofte et par kiks og kommer i, men man kan virkelig bruge præcis det man selv foretrækker og hvad man lige har i skabene.
OPSKRIFT
Ingredienser
150g mørk chokolade
2 stk. karamelbar fra EASIS
50g saltet mandler
80g blandet nødder
30-35g sukkerfri skumfiduser
Fremgangsmåde
- Hvis I ikke har smeltet chokolade tilover efter I eksempelvis har skulle overtrækker forskellige ting, så kan I altid smelte lidt chokolade.
- Skær soft bar i mindre stykker, halver de sukkerfri skumfiduser og hak nødderne meget groft.
- Vend alle tingene i den smeltet chokolade og sørg for at alle tingene er vendt ordenligt i chokoladen. Kom massen i en form og stil på køl til chokoladen er stivnet.
- Når det hele har sat sig, skærer I den i mindre stykker og spiser.
EASIS produkter er sponsoreret af EASIS
Ingen kommentarer endnu