Jordskokkechips i ovnen

Rabarbersaft uden tilsat sukker

Som I måske har fornemmet, så har jeg de sidste par uger afprøvet en del opskrifter, hvori jeg bruger rabarber, da jeg har fået en stor portion af min kollega. Det er blevet til en del kager, men en enkelt opskrift på en saft er det da også blevet til. Det er faktisk første gang jeg forsøger at lave min egen saft, men det gik utrolig godt og det smager da bare virkelig lækkert.

Denne saft er, som I nok har regne ud, en rabarbersaft og i stedet for at bruge en stor mængde sukker, så har jeg sødet saften med dadler og sødemiddel. Jeg kogte dadlerne med da rabarberne skulle koges og det fungerer rigtig godt. Så har I en god portion rabarber liggende, så kan I jo prøve at koge saft på dem. Man ender også med en stor portion rabarberkompot som I kan bruge til at bage med eller til at toppe skyr, yoghurt eller grød med – det smager ret godt.

OPSKRIFT

Ingredienser

1kg friske rabarber

2 L vand

1 vaniljestang

4 spsk. ‘sukker’ (Jeg brugte EASIS’ multisød)

5 dadler

Lidt flydende sødemiddel

 

Fremgangsmåde

  1. Rens rabarberne og skær dem i 1-2 cm tern. Kom alle rabarberne i en stor gryde sammen med vand, vaniljestang, ‘sukker’ og dadler (husk at fjerne stenene).
  2. Lad det hele simre 20-25 minutter og lad det efterfølgende trække et par timer eller til næste dag.
  3. Sigt vandet fra rabarberne og stil saften på køl. Smag efterfølgende til med lidt flydende sødemiddel.
  4. Den kan sagtens drikkes som den er, men den er en smule skarp og syrlig, så jeg blandet det op med 1/3 del vand i forhold til saft, men det er meget individuelt.
  5. Kom en isterning og sugerør i glasset og sæt jer udenfor i den skønne vejr og nyd!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordskokkechips i ovnen