10 mest populære indlæg i september 2020

‘Oreo’ cookies lavet på kikærter – skønne små cookies

Cookies med ‘oreo’ eller kakaokiks fra EASIS, som de rigtigt hedder. Jeg kalder den bare for oreos – det er nemmere. Kan I ikke finde disse kakaokiks, så kan I sagtens bruge oreos i stedet. Dog vil jeg lige pointere at man ofte kan købe kiksene i netto, så de burde ikke væres svært at finde.

KIKÆRTECOOKIES MED ‘OREO’

Men som I nok kan fornemme på titlen, så er disse cookies lavet på kikærter og er i sagens natur ikke sprøde, men ikke desto mindre, så smager de helt forrygende. Min kusine var smagsdommer på disse cookies og hun var ret vilde med dem. Dog synes hun ikke, at jeg kan kalde dem for cookies, da cookies nemlig skal være sprøde, men jeg vælger nu alligevel at kalde dem cookies. Men derfor skriver jeg, at de netop ikke bliver sprøde, så I er bevidste om det.

I princippet kan man komme alverdens lækkerier i sin cookiedej som blandt andet nødder, chokolade, tørret frugter eller lignende, ja og så selvfølgelig kiks som disse kakaokiks. På bloggen ligger forskellige andre opskrifter på cookies eksempelvis disse kikærtecookies med peanutbutter og chokolade, havregryns/banancookies, cookies med hasselnødder og chokolade, havregrynscookies med chokolade og mandelsmør, rugbrødscookies med mørk chokolade eller helt ‘almindelige’ cookies med nødder og chokolade.

EASIS produkter er sponsoreret.

OPSKRIFT 10 stk.

Ingredienser

200g kogte kikærter

25g havregryn

35g mandelmel

30g fiber sirup

2 spsk. multisød eller o,5 tsk. flydende sødemiddel

0,5 tsk. bagepulver

4 kakaokiks fra EASIS

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at blende de kogte kikærter (eller dem direkte fra dåse) til en lind masse.
  2. Kom mandelmel, havregryn, fibersirup, sødemiddel og bagepulver i dejen og blend det til en homogen masse.
  3. Hak kakaokiksene groft og vend dem i dejen.
  4. Del dejen i 10, form dem til cookies, kom dem på en bageplade og bag dem i en 180 grader forvarm ovn i 14-15 minutter. Lad dem køle lidt af på en rist, inden I spiser dem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 mest populære indlæg i september 2020