Madplan uge 1

Millionbøf med grøntsagsmos

En god gammel ret: Millionbøf! Jeg tror faktisk det er første gang jeg har smagt denne ret, da jeg skulle afprøve den til bloggen, men det bliver absolut ikke sidste gang jeg laver den. Det smager virkelig godt, og jeg er vild med simre retter. De står bare og klarer sig selv i flere timer og trækker en masse smag til sig.

BØF MED MOS

Til millionbøffen serverede jeg en mos lavet på kartofler og knoldselleri og det er virkelig en god kombination. I kan dog sagtens bare servere en helt almindelig kartoffelmos til eller tilføje en anden slags grøntsag som gulerod, pastinak, jordkok eller lignende.

OPSKRIFT 3 pers.

Ingredienser

400g hakket oksekød 3-7%

2 løg

2 hvidløg

2 gulerødder

1 peberfrugt

6 dl vand

1 tsk. bouillon

1 tsk. ribsgele

5 laurbærblade

1 dl mælk

1 spsk. majsstivelse

Lidt sovsekulør

 

Mos

400g kartofler

400g knoldselleri

1 spsk. smør

1 dl mælk

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Skær løg og hvidløg meget fint, steg det i en gryde med lidt olie ved middelvarme i nogle minutter.
  2. Kom det hakket oksekød i gryden og brun det godt af. Husk at strø salt og peber på kødet.
  3. Skær peberfrugt og gulerødder i mindre tern og kom det i gryden, når kødet er brunet af.
  4. Efter 5 minutter kommer I vand, bouillon og laurbærblade i gryden og lader det hele simre tre kvarters tid.
  5. Mens retten simre, kan I gå i gang med mosen. Skræl kartofler og knoldselleri, skær dem i store tern og kog det i en gryde med vand i ca. 12-14 minutter. Si vandet fra, mos grøntsagerne og kom mælk, olie, salt og peber i.
  6. Når kødet har simret de 45 minutter, rører I mælk og majsstivelse sammen og pisker det i gryden lidt af gangen. Stop når saucen har fået den rette konsistens.
  7. Smag retten til med salt, peber og lidt ribsgele.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 1