Madplan uge 26

Dilddressing

Dilddressing kan serveres til mange forskellige opskrifter, men specielt til fisk fungerer det rigtig godt. Jeg laver den i hvert fald ofte til både hvid fisk, laks og skaldyr.

CREME FRAICHE OG DILD

Denne dressing er utrolig nem at røre sammen og kan laves på få minutter. Den må dog gerne stå på køl 1 times tid, så dildsmagen rigtig kan trænge igennem. Den kan også sagtens stå på køl nogle dage, det bliver den kun bedre af. De fleste af ingredienserne er ret normale ingredienser, som de fleste af os har stående, det er måske kun lige den friske dild, som man skal have købt, men ellers kan man godt nøjes med at lave den på tørret dild, så skal dressingen bare have lov at stå på køl i minimum 1 time.

Jeg laver ofte mine dressinger på 5-6% fedt, men der er ingen tvivl om at de smager lige en tand bedre med creme fraiche på 18%, så foretrækker I det, så giv den endelig gas.

OPSKRIFT

Ingredienser

4 spsk. creme fraiche

1 bund frisk dild

1 tsk. tørret dild

0,5 tsk. dijonsennep

Citronsaft

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Hak dild meget fint og rør det sammen med creme fraiche, tørret dild, dijonsennep, salt, peber og citronsaft – sørg for at smage den til. Stil dressingen på køl til den skal serveres.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 26