One pot risret med kylling, spinat og soltørret tomater
En nem og lækker risret, som kan laves i kun en gryde, kan laves på omkring en halv time, som smager forrygende og som består af simple og få ingredienser.
NEM RISRET
I princippet kan man lave one pot risretter på et utal af måder. Man kan bruge mange forskellige slags grøntsager og kan også sagtens skifte kylling ud med andet kød. Dog har jeg her brugt de råvarer, som jeg synes fungerer upåklagelig godt sammen. Retten er simpel, enkel og kan laves på ganske kort tid. Samtidig består den af få ingredienser.
Lignende opskrifter: One pot risret med fisk og karry, one pot spaghetti med kødboller, one pot pasta med kylling og one pot risret med kylling.
OPSKRIFT 3 port.
Ingredienser
400g kyllingefileter
100g Philadelphia light
160g ris
4 dl vand
1 peberfrugt
2 løg
3 fed hvidløg
50g soltørret tomater
1 dåse flået tomater
1 spsk paprika
75g spinat
Fremgangsmåde
- Skær kyllingefileterne i mindre stykker og brun dem godt af i en gryde med olie. Start med at komme salt og peber på kyllingestykkerne, inden I bruner dem af. Læg dem til siden.
- Skær løg, peberfrugt, soltørret tomater og hvidløg i mindre tern. Kom løg og peberfrugter i gryden og lad det stege ved middel varme i 3-4 minutter. Tilføj hvidløg, paprika og ris og lad det stege med nogle minutter.
- Tilføj kylling, soltørret tomater, flået tomater, philadelphia og vand. Kom låg på og lad retten simre 15-20 minutter til risene er tilberedt. Vend spinat i retten lige inden servering, smag til og server.
Ingen kommentarer endnu