Coleslaw med stegt kylling

Roastbeefsalat

Denne salat lavede jeg til en af årets påskefrokoster. Jeg havde fået besked på at lave et par retter, som skulle være sunde og ikke bestå af fisk. Min moster foreslog roastbeef og den hoppede jeg på. Jeg har dog på fornemmelsen at hun mente roastbeef med remoulade, ristet løg og peberrod, men næh nej 🙂

Jeg valgte i stedet at lave retten til en salat, som så skulle bestå af flere forskellige elementer. Både smagsmæssigt og farvemæssigt, synes jeg den spillede, ja synes faktisk den endte med at smage ret godt. Det er en ret jeg sagtens kunne finde på at lave igen. Man kan jo også lave den til frokost, hvis man alligevel har en sjat rødt kød tilover fra gårsdagens aftensmad, så er det hurtigt lige at lave resterne om til en lækker salat

Opskrift

1kg roastbeef

200g salatblade

70g salse verde

100g creme fraise 5%

1 tsk. peberrod

50 syltet rødløg

7 friske grønne asparges

200g blomkål

40g pinjekerner

10 dråber citron

Salt og peber

Dagen før retten samles og serveres steges roastbeefen på en pande, vendt i godt med salt og peber. Stegen ligges i et fad og skal efterfølgende stege videre i ovnen på 200 grader, til den har en kernetemperatur på 55. Stegen tages ud og køles af, for bagefter at pakkes ind og stilles på køl til den efterfølgende dag. Hvis man i forvejen ikke har syltet rødløg på køl, så kaver man dem lige her, så de kan trække natten over.

  1. Først laves de to dressinger. Salse verden blendes sammen og en peberrodscremen røres sammen. Her blandes cremefraise, peberrod, citronsaft, salt og peber sammen og smages til.
  2. De grønne asparges skæres i mindre stykker, blomkålen skæres i små buketter og pinjekernerne steges et par minutter på en tør pande.
  3. Roastbeefen skæres i meget tynde skiver, brug gerne en pålægsmaskine hvis I har det.
  4. Nu er alle elementerne klar også gælder det bare om at lægge det hele på et stort fad. Jeg startede med at lægge salatbladene i bunden, så blomkål, roastbeef, asparges, rødløg, små klatter af peberrodscremen og salse verde, tilsidst dryssede jeg pinjekernerne ud over.

Opskriften på syltet rødløg kan I finde her og opskriften på salse verden ligger her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coleslaw med stegt kylling