Mandel/chokolade bidder

Cremet pastaret med hakket kyllingekød og grøntsager

Opskriften er lavet i samarbejde med De 5 Gaarde

En virkelig lækker og rigtig nem hverdagsret som består af en cremet sauce fyldt med en masse grøntsager, hakket kyllingekød, linsepasta og en snyde mornaysauce. Som I nok har bemærket så laver jeg ofte retter som er en smule kalorielette, eller jeg prøver i hvert fald.

I denne opskrift har jeg brugt en færdiglavet mornaysauce, da man kan få den uden ret meget fedt og ret mange kalorier. Dog vil jeg pointere, at I sagtens selv kan lave en helt almindelig mornaysaucen, men dette er bare en dejlig nem og hurtig version. Derudover har jeg valgt at bruge linsepasta, men I kan sagtens bruge almindelige- eller fuldkornspasta.

Til pastaretten fungerer det godt med lidt friske grøntsager, som eksempelvis en nem salat eller bare lidt grøntsagsstave. Derudover er det lækkert med et stykke brød til som flute eller foccacia.

Ingredienser

400g hakket kyllingekød

2 løg

2 fed hvidløg

2 gulerødder

1 peberfrugt

10 svampe

1 squash

1 dåse flået tomater

1 lille dåse tomatpure

400ml mornaysauce light

100g tørret pasta

1-2 dl vand

1 spsk. æbleeddike

1 spsk. paprika

1 tsk. tørret oregano

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg og løg og sauter det i en gryde med lidt olie i ca. 5 minutter. Imens kan I skære gulerødder, squash og peberfrugter i tern samt skære svampe i skiver.
  2. Kom det hakket kyllingekød i gryden og lad det brune godt af. Strø paprika, salt og peber over kødet.
  3. Tilføj alle grøntsagerne i gryden og lad dem stege med i godt og vel 5 minutters tid.
  4. Kom tomatpure i gryden og lad det stege med 1 minut. Tilføj derefter flået tomater, mornaysauce, eddike, oregano, vand og pasta. Kom låget på gryden og lad retten simre 10-15 minutter (til pastaen er færdig).
  5. Smag retten til med syre og salt og server.

 

 

Sponsoreret af De 5 Gaarde

 

 

2 kommentarer

  • Camilla for pokker, du har gjort det igen – smager vanvittigt godt🙏🙏🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • - Camilla Drabo

      Hvor er du sød Annbeth 🙂 Og hvor er det fedt du har prøvet opskriften <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandel/chokolade bidder