Fyldte æbleskiver - med nutella, æblegrød og chokolade

Kikærtejulekage med varme krydderier, tørret frugter og ostecreme

DEN LÆKRESTE JULEKAGE! Jeg fik for nogle uger siden testet forskellige julekager med kikærter og havde dem med til træningsholdet. De var ret glade for alle kagerne, men der var vist ingen tvivl om, at de fleste syntes at denne kage var den bedste.

KIKÆRTEKAGE MED TØRRET FRUGTER, NØDDER OG EN OSTECREME

Udover at kagen er lavet på kikærter så er den smagt til med forskellige julekrydderier som kanel, kardemomme, allehånde mm. som fungerer helt fantastisk, giver så meget smag til kagen og samtidig gør den ret juleagtig. Derudover tilføjede jeg lidt rosiner, tørret tranebær og nødder til dejen, som kun gjorde kagen bedre. For lige at toppe det hele, kom jeg en skøn syrlig ostecreme på toppen af kagen – fantastisk kombination.

Så mangler I en ide til en lækker og kalorielet julekage, så kan jeg kun anbefale jer at prøve denne kage. I må endelig ikke lade jer skræmme af kikærterne, for man smager dem ikke, men de giver godt med fylde, en super konsistens og gør at kagen minder om en helt almindelig julekage.

OPSKRIFT 8-10 stk.

Ingredienser

150g kogte kikærter

100g dadler

2 æg

25g havregryn

20g mandelmel

20g perfect fit

1 tsk. bagepulver

2 tsk. kanel

0,5 tsk. kardemomme

Knivspids allehånde og ingefær (kan undlades)

60g rosiner og/eller tranebær

40g blandet nødder (hasselnødder og mandler)

 

Frosting

250g philadelphia light

30g smør (kan undlades)

30g florsød

1 tsk. vaniljepasta

 

Fremgangsmåde

  1. Enten kan I udbløde tørret kikærter i vand og koge dem, eller I kan bruge dem direkte fra dåse.
  2. Kom kikærter, dadler, æg og mælk i en blender og blend til en lind masse. Tilføj havregryn, mandelmel, bagepulver, perfect fit og alle krydderierne og blend det hele sammen.
  3. Hak nødderne groft og vend dem i dejen sammen med rosiner og tranebær. Kom dejen i en 16 cm springform og bag kagen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Lad kagen køle helt af.
  4. Når kagen er afkølet, pisker I philadelphia sammen med stuetempereret smør, florsød, citronskal og vaniljepasta og kommer cremen ovenpå kagen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyldte æbleskiver - med nutella, æblegrød og chokolade