Ovnbagte kartofler med en parmesandressing - nemt og lækkert tilbehør

Peanuts karamelsnitter med chokolade – lækre, sprøde og helt fantastiske små bidder

Jeg elsker karamel – alt med karamel – og jeg er også ret vild med med barer/bidder/snitter eller hvad vi lige skal kalde dem. Kært barn har mange navne og jeg er ofte i tvivl om, hvad jeg skal kalde barer som disse, som hovedsageligt består af en sprød bund, lækker cremet fyldt og er toppet med chokolade. Denne gang kalder vi dem for snitter – peanutssnitter.

KARAMELSNITTER MED PEANUTS, KARAMEL, PEANUTNUTTER OG CHOKOLADE

Disse barer minder en del om mine karamelsnitter, som virkelig har fået en del besøgende her på bloggen og det er også en af mine personlige favoritter. Hver gang jeg servere dem til andre, så vækker det ret stor begejstring – det er en sikker vinder. Men jeg tænkte så at gå skridtet videre, og jeg tilføjede denne gang en god portion saltet peanuts til karamellen, samt byttede mandler og mandelsmør ud med peanuts og peanutbutter. De blev seriøst godt og jeg vil våge at påstå, at disse karamelsnitter smager lige en tand bedre end originalen.

På bloggen ligger i forvejen en del forskellige ‘lignende’ barer/bidder/snitter som snickers bidder, saltet karamel/mandelbarer, karamel/chokolade konfekt, chokoladebarer med ristet hasselnødder og mandel/chokoladebidder.

Lille note: Hvis I oplever at karamellen skiller, så tilføj lidt ekstra kokosmælk eller anden mælk og pisk med stor kraft i karamellen. Det får den til at samle sig. Nogen gangen kan den stadig godt være en lille smule grynet, men så snart den kommer over bunden og får en tur i ovnen, så spiller det.

OPSKRIFT 10-12 stk.

Ingredienser

Bund

50g saltet peanuts

50g mandler

1 spsk. peanutbutter

30g havregryn

30g kokosolie

20g fiber sirup

 

Karamel

1 dåse kokosmælk light

130g fiber sirup

150g perfect fit

1 spsk. mandelsmør (eller anden nøddesmør)

1 spsk. kokosolie

 

Øvrigt

3 håndfulde saltet peanuts

120g mørk chokolade

1 tsk. kokosolie

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave karamellen ved at komme kokosmælk, mandelsmør eller peanutbutter, kokosolie, fiber sirup og perfect fit i en gryde og lad det simre 35-40 minutter. Selvom det tager sin tid at lave karamellen, så kræver det ikke meget. I skal bare røre i den indimellem.
  2. Mens karamellen står og simrer, kan I så småt gå i gang med at lave bunden.
  3. Kom peanuts, mandler og havregryn i en blender og blend til mel. Tilføj kokosolie, peanutbutter og fiber sirup og blend til en sammenhængende masse.
  4. Kom massen i en (12×16 cm) form og bag bunden i ved 200 grader i 10 minutter. Tag bunden ud og lad den stå til karamellen er klar.
  5. Karamellen er færdig, når I kan køre en ske eller palet gennem karamellen og hurtigt lige kan se bunden af gryden. Hæld karamellen over den bagte bund, strø med saltet peanuts og tryk dem godt ned i karamellen. Bag kagen yderligere i 7 minutter.
  6. Tag den ud af ovnen og lad den køle helt af.
  7. Smelt chokolade sammen med kokosolie over et vandbad og hæld det over den afkølet karamel. Lad chokoladen størkne og skær i passende stykker.
  8. Snitterne kan sagtens holde sig 1 uges tid på køl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovnbagte kartofler med en parmesandressing - nemt og lækkert tilbehør