Madplan uge 19

Næste uges madplan ligger nu klar til jer her i indslaget. Det er igen blevet lørdag, vi følger traditionens tro, og I skal som sædvanlig have madplanen for den kommende uge – nemlig uge 19. Denne gang består madplanen blandt andet af chili con carne på 2 forskellige måder og meatza med pepperoni og parmesanost. Derudover står der både laks og kyllingefileter på menuen. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad.
Madplan uge 19
Mandag: Blomkålsrisotto med squash, kylling og svampe
Tirsdag: Blomkålstaco med krydrede kylling, rødløg og blandet grøntsager
Onsdag: Chili con carne
Torsdag: Meatza med pepperoni
Fredag: Bagt chili con carne
Lørdag: Laks med knuste kartofler, agurkedressing og agurkesalat
Søndag: Laksesalat i sandwichbrød
Mandag kan I lave blomkålsrisotto med squash, kylling og svampe. Sørger I for at købe ekstra kylling og et stort blomkålshoved, kan I tirsdag lave blomkålstaco med krydrede kylling, rødløg og blandet grøntsager.
Onsdag kan I lave en stor portion chili con carne, som I kan servere med guacamole, salsa, creme fraiche og tortillas. Torsdag kan I lave meatza – altså en pizza, hvor bunden er lavet på hakket kød. Denne meatza har jeg toppet med ost, pepperoni, rødløg og peberfrugt. Den ekstra store portion chili con carne, som I laver om onsdagen, kan I fredag forvandle til bagt chili con carne med en masse ost.
Lørdag står den på laks med knuste kartofler, agurkedressing og agurkesalat. Hvis I steger en ekstra portion laks, kan I søndag lave laksesalat af resterne, som I kan komme i et sandwichbrød, en græskarbolle eller mellem 2 stykker surdejsbrød.
Ingen kommentarer endnu