Madplan uge 5
Det er igen blevet lørdag og som sædvanlig skal I have næste uges madplan, så I forhåbentlig kan få lidt inspiration til jeres aftensmad i næste uge. Madplanen for uge 5 består af en ny kålsalat, som smager helt fantastisk og som samtidig er nem at bikse samme. Derudover består planen af hakkebøffer med champignon a la creme, pad thai og 2 forskellige fiskeretter.
Madplan uge 5
Mandag: Kålsalat med marineret kyllingeoverlår
Tirsdag: Kyllingepastaret
Onsdag: Pad thai med kylling
Torsdag: Hakkebøffer med champignon a la creme
Fredag: Pariserbøf
Lørdag: Mørksej med mos
Søndag: Fish and chips
Mandag står den på den nye kålsalat med grøntsagsdressing, hvortil I kan servere marineret kyllingeoverlår. Køber I tirsdag en stor portion kyllingefileter, kan I af den ene halvdel lave en cremet kyllingepastaret med en masse grøntsager, og onsdag kan I bruge den resterende del til at lave pad thai.
Hvis I torsdag køber ekstra hakket oksekød, kan I den ene dag lave hakkebøffer med champignon a la creme, hvor I kan servere ovnbagte kartofler, hasselback kartofler eller ris. Den anden del oksekød kan I bruge på at lave pariserbøf.
I weekenden står den på et par fiskeretter blandt andet mørksej svøbt i serranoskinke med en grov mos med ærter samt stegte grøntsager til. Den anden del mørksej kan I bruge til at lave fish and chips.
Ingen kommentarer endnu