Blomkålstærte med kylling og asparges

Madplan uge 28

Nu er sommerferien efterhånden begyndte for de fleste danskere, men derfor skal I alligevel have en madplan for næste uge. Vejrudsigterne skriger ikke ligefrem grillvejr, så det bliver der ikke så meget af, i stedet har jeg fundet nogle skønne retter frem til jer.

Jeg har fundet nogle nemme hverdagsretter frem, hvor også børnene kan være med i køkkenet, så det kan blive nogle små projekter i hjemmet. Jeg tænker det er en hyggelig beskæftigelse og hvis vejret fortsætter, så er indendørs projekter måske en meget god ide:)

Madplan uge 28

Mandag: Wokret med tigerrejer

Tirsdag: Rispapirruller med tigerrejer og kylling

Onsdag: Indisk gryderet

Torsdag: Spinatpandekager med kødsauce

Fredag: Kødboller på spyd med kartoffelsalat og tomatsalat

Lørdag: Hjemmelavet hotdogs med det hele og rester fra fredag

Søndag: Svensk pølseret

Mandag står den på wokret med squashnudler, en masse grøntsager som lækre store tigerrejer. Jeg tænker, I kan købe lidt ekstra tigerrejer, som I kan stege på en pande eller grille om tirsdagen og komme i jeres rispapirruller sammen med kylling. Jeg har her en opskrift på rispapirruller med kylling, blandet grøntsager samt en lækker og net peanutsdip. Hvis I nu køber lidt ekstra kyllingefileter til om tirsdagen, så har I til at lave denne indiske gryderet med kylling om onsdagen.

Til om torsdagen kan I eventuelt lave nogle spinatpandekager eller bare købe nogle tortillas og lave en portion kødsauce (brug opskrift på ‘fyld’ i opskriften på pizzatærten). Kom et par skefulde kødsauce i hver pandekage, fold dem sammen, kom dem i et fad, eventuelt strø med lidt revet ost og bag dem i ovnen i 10-12 minutter. Lav eventuelt en let salat til eller bare server grøntsagsstave. Derudover fungerer det godt med guacamole, salsa og creme fraiche til. Køb igen en stor portion hakket kød (om det er okse eller kylling, synes jeg ikke gøre så meget) så I har til både torsdag og fredag. Om fredagen kan I, med den anden portion hakket kød, lave kødboller/frikadeller som eksempelvis kyllingefrikadeller, disse deller eller spicy deller. Kom dem på et spyd og grill dem. Server denne kartoffelsalat og tomatsalat til spyddene.

Lørdag kan I lave hjemmelavet hotdogs, det plejer at være noget hele familien synes om. Endnu har jeg ikke en opskrift på pølsebrød på bloggen, så dem må I købe. Ellers kan I lave dem med denne opskrift på burgerboller med gulerod eller denne uden gulerod. I former bare brødene aflange, i stedet for runde, så fungerer det perfekt. Til hotdogsene kan I lave remoulade, syltet agurker og syltet rødløg til, det smager ret godt (Trykker I på dette link, kommer I direkte til en opskrift, hvori opskrifterne på remoulade, syltet rødløg og en opskrift på hurtig syltet agurker ligger). Har I lidt kartoffelsalat tilbage fra om fredagen, kan I også servere det til. Sørg derudover for at købe en stor portion pølser, så har I til svensk pølseret om søndagen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkålstærte med kylling og asparges