Madplan uge 29
Weekenden nærmer sig og I skal som sædvanlig have næste uges madplan. Jeg tænker mange af jer muligvis er, eller holder ferie, og måske I ikke lige gider en madplan – man har det jo med at tage dagene an dag af gangen i ferierne. Nå man I skal alligevel ikke snydes, hvis I nu gerne vil have lidt inspiration, hvilket jeg håber I kan finde. Madplanen for uge 29 består blandt andet af mørbradgryde med mos, grillmad, roastbeef med forskelligt tilbehør, kødboller i tomatsauce og mange andre skønne retter.
Madplan uge 29
Mandag: Kødboller i tomatsauce med spaghetti
Tirsdag: Rugbrødsmad med frikadeller og remoulade
Onsdag: Roastbeef med pommes, tomatsalat og bearnaisecreme
Torsdag: Rester af roastbeef med kold kartoffelsalat
Fredag: Mexikanske wraps med spicy kylling og avocado
Lørdag: Mørbradgryde med mos
Søndag: Spareribs med sommersalat
Mandag kan I købe en stor portion hakket kød (enten kylling eller kalv- og flæsk), hvor I af den ene halvdel kan lave kødboller i tomatsauce med spaghetti, og den anden del kan I bruge om tirsdagen til at lave almindelige frikadeller, som I kan spise ovenpå et stykke rugbrød med remoulade og enten ristet løg eller syltet rødløg.
Onsdag kan I købe en stor roastbeef, som I eventuelt kan komme i en sous vide, det fungerer helt upåklageligt. Dertil kan I servere sprøde paprika kartofler eller pommes anna samt tomatsalat og bearnaisecreme. Resterne af roastbeefen kan I servere med kold kartoffelsalat om torsdagen. Fredag står den på mexikanske wraps med spicy kylling og guacamole.
Lørdag står den på mørbradgryde med rodfrugt/kartoffelmos. Søndag kan I grille nogle spareribs, hvortil I kan servere sommersalat med gulerødder, granatæble og feta.
Ingen kommentarer endnu