Madplan uge 20

Kold kokos grød med jordbær og hindbær

Morgenmad er jo dagens vigtigste måltid, så derfor må man jo hellere få sig en smagfuld og fantastisk gang morgenmad, så det får I opskriften på her.

CHIAGRØD MED BÆR OG KOKOS

Lækker og ikke mindst nem gang grød, som kan forberedes dagen før, og som sagtens kan laves til flere dage ad gangen, så det er den perfekte hverdagsmorgenmad. Grøden består af chiafrø, havregryn og ikke mindst kokosmælk – og så er den toppet med friske bær og kokosmel. I kan dog toppe grøden med præcis de frugter, som I foretrækker.

Jeg elsker grød – både kold og varm, men den kolde er bare en tand nemmere, specielt fordi den kan laves dagen i forvejen. På bloggen ligger et par lignende opskrifter: Kold kakaogrød, kirsebær chiagrød, bounty grød, snickersgrød, bircher mysli, bircher mysli med kakao og bær chiagrød.

OPSKRIFT 1 port.

Ingredienser

40g havregryn

30g chiafrø,

200g kokosmælk

100g vand eller mælk

1/2 tsk. vanilje

12-15 dråber Easis flydende sødemiddel

 

Fremgangsmåde

  1. Bland chiafrø, havregryn, kokosmælk, almindelig mælk eller vand, vanilje og lidt sødemiddel sammen i en skål. Kom låg på skålen og stil den på køl til næste dag.
  2. Næste morgen røres der i grøden og I kan evt. tilføje lidt ekstra væske, hvis grøden er for tyk.
  3. Kom grøden i en dyb tallerken, top med lidt kokosmælk, kokosmel og friske bær.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 20