Kanelsneglepandekager med frosting

Madplan uge 35

Her får I igen næste uges madplan. Madplanen for uge 35 består af en masse skønne hverdagsretter, som jeg er sikker på de fleste i familien kan lide. Madplanen består blandt andet af foccacia sandwich med karrydressing, lidt blandet grøntsager og kylling. Derudover består den af stegt flankesteak med bearnaise, svensk pølseret og mange andre lækre retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 35

Mandag: Flankesteak med stegt spidskål, bearnaisecreme og

Tirsdag: Salat med flankesteak, asparges, avocado og fetadressing

Onsdag: Low carb carbonara

Torsdag: Sandwich med kylling, bacon og karrydressing

Fredag: Skaftkoteletter med rødvinssauce og stegte grøntsager

Lørdag: Hotdogs

Søndag: Svensk pølseret

Mandag kan I købe en stor flankesteak, som I kan stege og spise den ene halvdel med stegt spidskål med parmesanost, bearnaisecreme og stegte gulerødder og jordskokker. Den sidste del stegt flankesteak kan I forvandle til en skøn salat med asparges, avocado og fetadressing om tirsdagen.

Onsdag står den på low carb carbonara med kylling og squash spaghetti. Squashen kan dog sagtens byttes ud med almindelig spaghetti. Dertil kan I eksempelvis servere græsk salat eller foccacia. Torsdag kan I bruge resterne af foccaciabrødet, samt den ekstra kylling, som I kan købe om onsdagen, til at lave en skøn foccacia sandwich med karrydressing, stegt kylling, salat, agurk, tomater og stegt bacon eller serranoskinke.

Fredag kan I lave skaftkoteletter med rødvinssauce og stegte grøntsager. Lørdag står den på hotdogs, som I eksempelvis kan toppe med sennep, ketchup, syltet rødløg, remoulade eller hvad I ellers foretrækker. Har I lørdag købt en stor portion pølser, kan I søndag lave svensk pølseret.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanelsneglepandekager med frosting