Kyllingesandwich i broccolibrød

Madplan uge 10

Uge 9 er så småt ved at være ovre og det er igen tid til næste uges madplan, som forhåbentlig kan give jer lidt inspiration til lækker, velsmagende og sund aftensmad til i næste uge. Madplanen består blandt andet af chili con carne, blomkålsrisotto med tigerrejer og blandet grøntsager, glaseret skinke og meget mere.

Madplan uge 10

Mandag: Chili con carne

Tirsdag: Pitabrød med rester af chili con carne

Onsdag: Wok med tigerrejer og squashnudler

Torsdag: Blomkålsrisotto med tigerrejer og kylling

Fredag: Kyllingeoverlår i cremet sauce med soltørret tomater og spinat

Lørdag: Glaseret skinke med rösti og salat

Søndag: Skinkesalat på rugbrød, groft brød eller salat

Mandag kan I starte med at lave en god portion chili con carne. Har I lyst til en anden variant, kan I prøve min chili con carne med nakkefilet eller kylling. Til retten kan I servere almindelige ris eller blomkålsris, guacamole, salsa og måske tortillas.

Om tirsdagen kan I lave pitabrød og fylde dem med resterne af chili con carne, lidt salat, kål, tomater, agurk samt creme fraiche og avocado.

Onsdag står den på wok med kylling, tigerrejer, lidt blandet grøntsager og squashnudler – I kan dog sagtens bruge almindelig eller fuldkornsnudler. Køber I ekstra tigerrejer, så kan I om torsdagen lave blomkålsrisotto med tigerrejer. I kan bruge denne opskrift, men bytte kyllingen ud med tigerrejer. I kan selvfølgelig også vælge at bruge rigtige risottoris eller, I kan gøre som i en af følgende opskrifter og bruge rårisotto/blomkålsrisotto eller perlebyg/rårisotto.

Fredag står den på kyllingeoverlår i en utrolig lækker og cremet sauce med spinat, svampe og soltørret tomater. Lørdag kan I lave glaseret skinke, rösti, ærtemos og spinatsalat. Resterne af skinken kan I om søndagen bruge til at lave skinkesalat, som I kan smøre ovenpå et stykke rugbrød, flute, grydebrød en boller ala grove surdejsboller, græskarboller, havregrynsboller, sandwichbrød eller spinatboller. Vil I gerne undgå gluten kan I komme skinkesalaten ovenpå en proteinbolle eller disse glutenfriboller… eller I kan komme det ovenpå en salat.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyllingesandwich i broccolibrød