Flade kyllingefrikadeller med avocadocreme

Madplan uge 11

En madplan er en god ide, da det kan være svært at finde på nye spændende retter, når man står i Brugsen tirsdag eftermiddag kl.16. Der er hverken energien eller overskuddet til at finde på nye retter. Derfor har de fleste af os en tendens til falde tilbage på de samme 10 retter uge efter uge. Derfor er det en rigtig god ide at lave sig en madplan for den forgangne uge, så man på forhånd ved, hvad man skal lave de forskellige dage og dermed, hvad man skal handle ind.

En madplan kan hjælpe med, at man får varieret aftensmad, at man måske kan slippe for at handle ind hver dag, og på den måde kan man spare penge, da der ofte ryger lidt ekstra i kurven, hver gang vi handler ind – det gør der i hvert fald hos mig 🙂

Herunder får I en madplan for uge 11, som jeg håber kan hjælpe jer til at få en spændende, sund og velsmagende aftensmad i næste uge.

MADPLAN UGE 11

Mandag: Low carb carbonara

Tirsdag: Fyldte kyllingefileter med stegte broccolisris

Onsdag: Kyllingefrikadeller med avocadomos, kartofler og broccolisalat

Torsdag: Kødboller i brun sauce med mos og ærter

Fredag: Rugbrød med makrelsalat

Lørdag: Gammeldags grydesteg

Søndag: Cordon bleu med ærtemos

Mandag står den en god gang pasta, nemlig denne low carb carbonara med kylling. Jeg har også en opskrift på mere almindelig carbonara, hvis I er mere til det. Til pastaretten kan I servere et stykke flute og/eller en spidskålssalat med blåbær og pinjekerner.

Tirsdag kan I lave kyllingefileter fyldt med mozzarella og tomat, dertil stegte broccoliris. Onsdag kan I købe dobbelt portion hakket kyllingekød og lave kyllingefrikadeller med avocadocreme, pommes, ovnbagte kartofler med serranoskinke eller knuste kartofler og broccolisalat om onsdagen.

Torsdag kan I med den anden halvdel hakket kyllingekød lave kødboller i brun sauce med mos og ærter – lidt ala svenske köttbullar.

Fredag må det gerne være nem og jeg tænker, at rugbrød kunne være lækkert og ikke mindst nemt. For ikke at gøre det for kedeligt, kan I jo lave makrelsalat og komme ovenpå rugbrødet. Er makrelsalat ikke lige jer, så ligger der også opskrifter på både hønsesalat, tunsalat, æggesalat, laksesalat og skinkesalat.

Lørdag står den på gammeldags oksesteg og søndag kan I lave cordon bleu med fritter og ærtemos.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flade kyllingefrikadeller med avocadocreme