Stuvet hvidkål med frikadeller

Madplan uge 40

Weekenden står for døren og som sædvanlig skal I have næste uges madplan. Efteråret er så småt på vej og det er igen tid til efterårs- og vinterretter. Selvom jeg faktisk ikke er kæmpe fan af meget varmt mad, så smager simreretter fantastisk og det skal helt sikkert på mit madprogram de næste mange måneder.

Men næste uges madplan består blandt andet af stuvede hvidkål med frikadeller, roastbeef i sous vide med bearnaise og Pommes Anna den ene dag, og med kartoffelsalat den anden dag. Derudover består madplanen af ølbraiserede kyllingeoverlår, koteletter med rødbedesalat og andre skønne retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 40

Mandag: Koteletter i fad

Tirsdag: Koteletter med rødbedesalat og ovnbagte rodfrugter

Onsdag: Stuvede hvidkål og frikadeller

Torsdag: Frikadellesandwich

Fredag: Roastbeef i sous vide med fyldte svampe, bearnaise og Pommes Anna

Lørdag: Ølbraiserede kyllingeoverlår med mos

Søndag: Roastbeef med kold kartoffelsalat

Mandag kan I købe en stor portion koteletter, eller nakkekoteletter – hvad I lige foretrækker, og af den ene del lave koteletter i fad. Tirsdag kan I stege de sidste koteletter og servere rødbedesalat, ovnbagte rodfrugter og creme fraiche dressing til.

Onsdag står den på stuvede hvidkål med frikadeller. Bryder I jer ikke om hvidkål, kan I sagtens bruge spidskål, porrer, eller I kan lave grønærter. Sørger I for at lave dobbelt portion frikadeller, kan I torsdag lave frikadellesandwich. Her kan I bage nogle sandwichbrød og udover frikadeller komme syltet rødløg og remoulade i. I kan også tage udgangspunkt i denne sandwich.

Fredag står den på roastbeef i sous vide, hvortil I kan servere Pomme Anna, bearnaise og fyldte svampe. Lørdag kan I lave en skøn simreret, nemlig ølbraiserede kyllingeoverlår, hvortil I kan servere grøntsagsmos. Søndag står den på rester af stegen fra om fredagen med kold kartoffelsalat.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stuvet hvidkål med frikadeller