Rugbrødscookies med mørk chokolade

Madplan uge 26

Ugen er ved at lakke mod ende og I skal som sædvanlig have en madplan for den kommende uge. Sommervejret skulle gerne fortsætte, så jeg tænker at et par grilldage vil være passende, derfor bliver det til forskellige salater som broccolisalat og quinoasalat. Derudover består madplanen af toast, perlebygotto, spaghetti carbonara og ikke mindst flæskestegssandwich.

Madplan uge 26

Mandag: Toast

Tirsdag: Quinoasalat med stegt ost samt fyldte kyllingefileter og ærtemos

Onsdag: Perlebygotto med kyllingespyd

Torsdag: Grillet bøf med broccolisalat, bagete gulerødder og pesto

Fredag: Spaghetti carbonara

Lørdag: Flæskestegssandwich

Søndag: Biksemad eller bare rester fra ugen

Mandagen starter ud med en god hjemmelavet toast. Her tænker jeg at I enten kan lave mine blomkålsbunde, som jeg selv bruger til toast, ellers kan I eksempelvis lave dette grydebrød for efterfølgende at bruge det til toast – det kunne være ret lækkert.

Quinoasalat med stegt ost, fyldte kyllingefileter med tomat, mozzarella og svøbt i serranoskinke samt ærtemos kunne være menuen på tirsdag (ja og en lille skål vandmelon kunne være lækkert frisk til). Onsdag står den på perlebygotto med kyllingespyd, så sørg for at købe lidt ekstra kyllingefileter om tirsdagen.

Torsdag skal der igen grilles og her kan I eksempelvis grille et par koteletter eller hakkebøffer svøbt i bacon (en 90’er klassikere) og dertil servere broccolisalat, pesto med dild og purløg samt bagte gulerødder med timian som disse. Hvis jeg var jer, ville jeg bage en stor portion flute, så I har til både torsdag og fredag, hvor den står på spaghetti carbonara med en grøn salat og/eller tomatsalat samt et groft flute.

Lørdag kan I lave en god hjemmelavet flæskestegssandwich med de burgerboller som allerede ligger til opskriften eller burgerboller med revet gulerod. Derudover er syltet rødløg ret lækkert til. Søndag kan I lave biksemad af resterne. Ellers kan I bare spise rester fra hele ugen, da jeg er sikker på der eksempelvis er lidt blandet salater tilbage.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rugbrødscookies med mørk chokolade