Kakao/kokos grød

Madplan uge 24

Det er blevet fredag og I skal som sædvanlig have næste uges madplan, som denne gang blandt andet består af hjemmelavet burger med chilimayonnaise og hjemmebagte burgerboller, koteletter i fad med ris eller mos samt en skøn asiatisk ret med krydrede oksekød og grøntsager. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til jeres aftensmad i næste uge.

Madplan uge 24

Mandag: Æggewraps med kylling

Tirsdag: Pastasalat med kylling og serranoskinke

Onsdag: Grillet koteletter med haydari og knuste kartofler

Torsdag: Koteletter i fad med svampe

Fredag: Asiatisk ret med oksekød

Lørdag: Burger

Søndag: Halv grillkylling med pommes

Mandag står den på æggewraps som fyldes med kylling og lidt blandet grøntsager. Sørger I for at købe ekstra kylling, kan I tirsdag bruge resten til at lave pastasalat med en masse grøntsager og serranoskinke – vendt i en dressing.

Onsdag kan I grille nogle koteletter, hvortil I kan servere haydari, knuste kartofler samt en nem og sprød sommersalat. Køb ekstra koteletter, så I torsdag kan lave koteletter i fad – enten de traditionelle eller I kan komme dem i en svampesauce. Dertil kan I servere ris eller mos.

Fredag kan I købe en stor portion hakket oksekød, så I af den ene halvdel kan lave en skøn og nem asiatisk inspireret ret med hakket oksekød. Lørdag kan I bruge den sidste del til at lave bøffer til burgere, hvor I kan bage jeres egne burgerboller og fylde dem med grøntsager, syltet rødløg og chilimayonnaise. Søndag kan I lave en god gammel 90’er klassiker; halv grillkylling med pommes hvortil I kan servere resterne af chilimayonnaisen eller I kan lave en estragonmayonnaise.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kakao/kokos grød