Madplan uge 39

Weekenden står for døren, efteråret nærmer sig med små skridt og I skal som sædvanlig have næste uges madplan. denne gang består den blandt andet af risengrød og klatkager (der er snart kun 3 måneder til jul), fyldt mørbrad med pesto og smøreost, kofta, tzatziki, tabouleh og mange andre skønne hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad.
Madplan uge 39
Mandag: Risengrød
Tirsdag: Taboulah, kofta, tzatziki og naanbrød
Onsdag: Stegt kylling med rester fra om tirsdagen
Torsdag: Krebinetter og stuvede grønærter
Fredag: Pizza med oksekød og dressing + tomatsalat med burrata
Lørdag: Fyldt mørbrad med stegte asparges og ovnbagte kartofler
Søndag: Mørbradgryde med mos
Mandag står den på risengrød da der på søndag kun er 3 måneder til juleaften og det skal da fejres med risengrød og klatkager. Tirsdag kan I lave tabouleh salat, kofta, tzatziki og naanbrød. Onsdag kan I stege noget kylling og servere resterne af dressing, brød og salat fra om tirsdagen til.
Torsdag står den på krebinetter og stuvede grønærter og fredag kan I lave pizza, som I eksempelvis kan toppe med strimler af oksekød og dressing. Dertil kan I servere en tomatsalat med burrata og pesto.
Lørdag kan I købe 2 stk. svinemørbrad, så I af den ene kan lave fyldt mørbrad med smøreost og pesto, hvortil I kan servere stegte asparges med serranoskinke og parmesan, samt ovnbagte paprika kartofler og fetadip. Den anden mørbrad kan I søndag forvandle til mørbradgryde med ris eller rodfrugtmos. I kan enten lave en klassiske mørbradgryde med bacon og cocktailpølser eller en mere grøntsagsfyldt version.
Ingen kommentarer endnu