Madplan uge 44

Det er igen blevet tid til næste madplan, som denne gang blandt andet består af hjemmebagte pitabrød fyldt med kofta, hummus, rødkål og lidt blandet friske grøntsager. Derudover byder madplanen på mørksej i kokosmælk og rød karry, rispapirruller og mange andre skønne retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.
Madplan uge 44
Mandag: Cremet pastaret med kylling
Tirsdag: Mexicansk risret med avocado, salsa og creme fraiche
Onsdag: Mørksej i kokosmælk
Torsdag: Pitabrød med kofta, hummus, rødkål og friske grøntsager
Fredag: Millionbøf med mos
Lørdag: Rispapirruller
Søndag: Rester
Mandag kan I købe en stor portion kyllingefileter, så I af de ene del kan lave en cremet pastaret med kylling og en masse grøntsager. Den sidste del kyllingefileter kan I lave mexicansk risret med avocado, salsa, creme fraiche, koriander mm.
Onsdag står den på mørksej i cremet kokossauce med rød karry, peberfrugter og squash. Torsdag kan I enten købe nogle gode pitabrød, eller I kan bage jeres egne pitabrød, som I kan fylde med kofta, tzatziki, hummus og lidt blandet grøntsager.
Fredag kan I lave millionbøf med rodfrugtmos. Lørdag står den på rispapirruller, som I kan fylde med krydrede kylling, strimler af oksekød, tigerrejer (evt. paneret) og lidt sprøde grøntsager som agurk, gulerødder, peberfrugt, forårsløg, avocado, rødkål eller mango. Søndag kan I tage resterne af kød og grøntsager fra om lørdagen, smide på en varm pande med lidt hoisinsauce, fiskesauce og soya. Find inspiration i denne opskrift.
Ingen kommentarer endnu