Agurkesalat

Madplan uge 9

Det er blevet fredag, weekenden står for døren, og I skal som sædvanlig have madplanen for den kommende uge. I uge 9 består madplanen blandt andet af krydrede kyllinge lollipops med ranch dressing, en gammeldags dansk burger – nemlig bøfsandwich, fyldte kyllingefileter med en blomkålssalat ala kartoffelsalat og mange andre skønne hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 9

Mandag: Lollipop kylling med ranch dressing og ovnbagte rodfrugter

Tirsdag: Forloren hare med flødekartofler

Onsdag: Butter Chicken med mangosalat og naanbrød

Torsdag: Fyldte kyllingefileter med blomkålssalat

Fredag: Bøfsandwich

Lørdag: Små retter

Søndag: Big Mac Pizza

Mandag kan I købe nogle kyllingelår og ordne dem, så de bliver til lollipops. Dertil kan I servere ovnbagte rodfrugter med ranch dressing. Tirsdag kan I lave forloren hare med flødekartofler og en sprød salat.

Onsdag står den på butter chicken med ovnbagte naanbrød og en frisk mangosalat. Torsdag kan I fylde kyllingefileter med tomat og mozzarella, hvortil I kan servere en blomkålssalat, som minder om den klassiske kartoffelsalat, kartoflerne er bare byttet ud med blomkål.

Fredag står den på bøfsandwich med hjemmelavet burgerboller, remoulade, sennep, ketchup og agurkesalat. Lørdag kunne det være lækkert med en masse små retter, som eksempelvis carpaccio med parmesanmayo, agurkestave med ricottadip, stegte grønne asparges med serranoskinke og parmesan, rørt tatar med estragonmayo, fyldte svampe, fetapommes med fetadip, avocado/kyllingesalat i salatwraps og/eller fyldte squashruller med feta.

Søndag kan I lave Big Mac pizza med pommes.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Agurkesalat