Madplan uge 29
Weekenden står for døren, vi skal for alvor til at tage hul på industriferien og sommerferien står for døren for rigtig mange af os. Men I skal som sædvanlig stadig have en madplan, som denne gang blandt andet består af pizza med den skønneste og ikke mindst nemmeste salat med tomater og burrata. Derudover står den også på roastbeef på 2 forskellige måder, wok og en masse andre dejlig retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.
Madplan uge 29
Mandag: Kødboller i tomatsauce
Tirsdag: Wok med hakket kød og grøntsager
Onsdag: Roastbeef med Pommes Anna og grøntsager
Torsdag: Rester af roastbeef med kold kartoffelsalat med peberfrugt
Fredag: Æggekage med kylling og asparges
Lørdag: Pizza med tomatsalat og burrata
Søndag: Grillet spareribs og pølser med sommersalat
Mandag kan I købe en stor portion hakket kød, hvor I af den ene del kan lave kødboller i tomatsauce, hvortil I kan servere en nem salat med feta. Den anden del kan I om tirsdagen bruge til at lave wok med hakket kød og grøntsager.
Onsdag kan I lave en stor roastbeef i sous vide, hvortil I kan servere tzatziki, Pommes Anna, fyldte svampe eller stegte asparges med serranoskinke. Resterne af roastbeefen kan I servere om torsdagen med kold kartoffelsalat med peberfrugt.
Fredag kan I lave en super nem gang aftensmad bestående af æggekage med kylling og friske grønne asparges. Dertil kan I servere hjemmebagt rugbrød og en grøn salat med kål og æbler. Lørdag står den på pizza med tomatsalat med burrata og basilikum – her kan I enten lave en almindelig pizza på en koldhævet dej, eller I kan lave dejen på skyr, blomkål eller sød kartoffel. I kan og vælge enten at lave meatza eller tortillas pizza.
Søndag står den på grillet spareribs og pølser samt sommersalat, grillet kartoffelskiver og coleslaw.
Ingen kommentarer endnu